I midten af halvfemser trådte en ung fyr i hawaiiskjorte ind på den danske hiphop scene og lod vide, at han bestemte frem over, og et par år senere udvidede han sit domæne betragteligt med monsterhittet Spændt op til Lir.

Nu var der ikke bare gaderespekt, men også gode folkelige kroner og ører, og siden fulgte anerkendelse fra litterater og gymnasielærere, fra børn og voksne, og fra ham den velfriserede i baren, som ville ønske, at han turde sige nej til at tage med kæresten i IKEA.

Jokeren eller Jesper Dahl skrev om sit liv nøjagtig, som det var og indtog den trone som Otto Brandenburg havde efterladt; en stodder, en proletar superstar, som blinkede til pigerne og holdt med drengene i baren, og om man sympatiserede med hans ekstravagante liv eller ej, så kunne alle forholde sig til det, fordi han nægtede at forstille sig og var den samme, om han var i kiosken efter smøger eller stod på scenen og takkede for endnu en Grammy.

Dertil kommer, at han uomtvisteligt er en af de bedste på dansk siden Dan Turell. Rent teknisk kan han rime som få, og fra første dag blandede han gadesprog med straight forward eksistensialisme og fik dansk til at lyde, som det aldrig selv havde forestillet sig, at det skulle lyde. At han så hurtigt blev en stjerne, som bredte sig langt videre end rap – lavede tv, skrev bøger, blev skuespiller og så videre – skyldtes også, og måske især, at han bragte nogle upassende idealer med sig og blandede sin egen version af moderne mand. Der var en klar etik bag hans udskejelser, en ufravigelig livsholdning, og for Jokeren var det at opføre sig ordentligt ikke at være ydmyg og konsensussøgende, men at gøre alt fuldt ud, at navigere efter sit hjerte og droppe alle omklamrende falske hensyn.

Han var klar til at gå hele vejen for sine venner, holdt strengt på at en aftale var en aftale og på, at man som udgangspunkt skulle tale ordentligt til alle og komme til tiden, og hans kvindesyn, som puritanere fandt sexistisk, var snarere en kamp for kvinders ret til at være liderlige og gå med ham hjem.

Han slås for de kraftige karakterer, for alle dem som har svært ved at tilpasse sig intranet og fornuftig fodbeklædning; for de rapkæftede duller i baren, og for stodderen som slår i bordet og går efter smøger i tre dage, og på den måde rækker Jokeren langt ud over showbiz.

Han er en følsom og eftertænksom fyr, som lægger mærke til alt i øjenkrogen og har et naturligt behov for at behandle det hele i ord, på film, som maler og når han taler og debatterer.

Jesper Dahl har forsøgt at blive den pæne middelklassedreng fra Hillerød, som han i grunden var destineret til at være, men ender altid med at blive sig selv igen. Siden han spændte landet op til lir har han været adskillige gange rundt om blokken, været oppe at flyve og skrabet det sidste af bunden, men om han har er en cocky flottenhejmer eller kuldsejlet, ved man hvad der sker, når han træder ind på en scene:

Han giver det hele til os.

Martin Kongstad, august 2017.