Havfruer og -frøkner udstiller kunst

Kategori: Art | 3. december 2014

SØNDERBORG UGEAVIS


VINTERUDSTILLING:
En moderne kvinde og en nutidig havfrue. Hvordan ser sådan en ud? Det kan man se på Galleri Nørballe.

SØNDERBORG: Galleri Nørballe / Augustiana har som sin vinter udstilling i december og januar valgt at præsentere otte kvindelige kunstnere, som hver især giver et bud på, hvad der er nutidens havfrue og kvinde.

Gruppen, som kalder sig Havfruer og Frøkener, består af professionelle billedkunstnere, der alle har gjort sig væsentligt bemærket.

Denne gruppe blev stiftet i forbindelse med 100 års jubilæet for Den lille havfrue på Langelinje. Her fandt de det spændende at diskutere, hvilken betydning Danmarks turistmagnet nummer et har - ikke i forhold til skulpturens plastiske værdier, men hvilket ikon hun er på kvindelige værdier set i historisk og globalt perspektiv. Således arbejder gruppen ikke kun med havfruen som motiv, men også som tematisk abstraktion.

Det tager afsæt i eventyret om Den lille Havfrue, som en eksistentiel fortælling, der handler om kærlighed, identitet og kunst. Ikke kun hende som symbol på de forandringer, vi uundgåeligt må gennemgå i løbet af livet; kærlighed, sorg, passion, forførelse osv. og samtidig forsøge at holde fast på vores egen identitet. Dette dilemma kan på mange måder overføres til de problemstillinger, vi står over for idag, hvor vi konstrant må værne om sin egen identitet i en globaliseret verden, som er i evig forandring.

Det Røde Palæ

I Det Røde Palæ har Galleri Nørballe valgt at vise en af sine unge kunstnere Rasmus Okholm, med et helt ny billedeserie under navnet "Tales From Another Broken Mind", som er en serie på 30 billeder, som fortæller sin helt egen historie om 30 forskellige vittige og makabre individer.

Rasmus Okholm har skabt en afstøbning af grusomme og sympatiske personer, der misforstået og udstødt kæmper for at finde kærlighed og et tilhørsforhold i deres splittede verdener. Historierne strækker sig gennem forskellige verdener, lige fra byture i nattelivet, til en dreng, der intet kan se på grund af røg i øjnene, og tilbage til ulykkelig kærlighed.

Udstillingen kan ses fra 10. december til den 21. december og igen fra den 10. januar til den 1. februar.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Flamboyants nyhedsbrev og modtag mails med inspiration, nyheder og tilbud.
envelopecartphone-handsetmagnifiercrossmenuchevron-downarrow-right