Makabre individer
"Falden Engel" - fra udstillingen på Augustiana i Augustenborg
FLENSBORG AVIS
I det røde palæ viser Galleri Nørballe en af sine unge kunstnere Rasmus Okholm, med en helt ny billedserie under navnet "Tales From Another Broken Mind" som er en serie på 30 billeder, som fortæller sin helt egen historie om 30 forskellige vittige og makabre individer.
Grusomme usympatiske
Rasmus Okholm har skabt en afstøbning af grusomme og usympatiske personer, der misforstået og udstødt kæmper for at finde et tilhørsforhold i deres splittede verdener. Historierne strækker sig gennem forskellige miljøer, lige fra byture i nattelivet, til en dreng , der intet kan se på grund af røg i øjnene. "Tales From Another Broken Mind" bliver fortalt i et oratorium af forskellige stemmer, som hver især kommer til orde i fotomanipulerede værker.
De skumle illustrationer rummer både sødmen og tragedien. Håbefulde, ulykkelige, misforståede mennesker, der appellerer til den grimme outsider i os alle, og lader os grine, græde og skræmmes af en verden, vi mere eller mindre alle lever i.
Åbningstiderne er onsdag - søndag klokken 12-16 - i januar 2015 dog kun fredag til søndag klokken 12-16.