Kunsten drives af mørket

Kategori: Art | 21. december 2009

To lokale unge kunstnere udstillede i sidste uge på biblioteket i Sønderborg.

Af Mikkel Hansen - Lokal-Bladet Budstikken Sønderborg

 

I lørdags sluttede en udstilling på Sønderborg Bibliotek, hvor de to unge kunstnere, Kewin Johannsen og Rasmus Okholm, udstillede deres værker.

Udstillingen havde fået titlen Santa´s Secret. Men der er nu hverken en duft af klejner eller julehygge i udstillingssalen. Tværtimod har udstillingen en lidt mørk og dyster stemning over sig.

- Vi syntes, at det kunne være sjovt at lave en lidt alternativ juleudstilling. Et forsøg på at vise en lidt dystre side af julen - den skumle side af julemandens værksted, fortæller Rasmus Okholm.

Kewin Johannsen og Rasmus Okholm kender hinanden fra Sønderjyllands Kunstskole, hvor de begge har været elever på Billedkunstnerisk Grundkursus. De har også tidligere. udstillet sammen. Både Kewin Johannsen og Rasmus Okholms værker er kraftfulde og svære ikke at have en holdning om.

Kewin Johannsen udstillede værker med demonagtige surrealistiske motiver, mens Rasmus Okholm dystre værker har et mere personligt udgangspunkt.

-  Inspirationen kommer ofte fra de negative og mørke ting i livet. Det kan være folk der har svigtet mig eller en kæreste, der har været mig utro. Derfor bliver billederne ofte lidt voldsomme, men jeg kan ikke lave glade billeder. Det er heller ikke det jeg har lyst til. Det er de negative ting, der giver mig inspiration og masser af energi til at arbejde, fortæller Rasmus Okholm.

Hans værker omfatter både malerier og manupulerede fotos. Salgsmæssigt henvender hans værker sig til et udvalgt publikum, da mange ofte vælger pæne billeder frem for dyster og provokerende kunst til væggene.

- Jeg har jo selv malet dem, så jeg har et lidt andet forhold til dem end andre. Men jeg synes kunst er mere interessant, hvis det har et budskab, end hvis det bare er pænt. Men min kæreste er utilfreds med især ét billede, som jeg har haft hængende, fortæller Rasmus Okholm og peger på "Sing When You Die" - et billedef med et dødningehoved på en blå baggrund, siger Rasmus Okholm, der i starten af det nye år flytter til Århus, hvor han vil søge ind på uddannelsen som grafiker. Et udvalg af Rasmus Okholms værker kan ses på www.flamboyant.dk

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Flamboyants nyhedsbrev og modtag mails med inspiration, nyheder og tilbud.
envelopecartphone-handsetmagnifiercrossmenuchevron-downarrow-right